Her sidder jeg så, i færd med at skrive mit første blog-indlæg. I bund og grund er det jo bare en dagbog med publikum.
Jeg har skrevet en god gammeldags dagbog hele mit liv, hvilket har hjulpet mig mange gange. Det sidste år er dagbogen blevet en del tykkere, og en del mere trist.
I vores travle moderne hverdag er der ikke meget tid til følelser og dybe snakke. Vi suser alle rundt og lyser af selvtillid og selvkontrol. For skrækkeligt ville det jo være hvis vi pludselig så svage ud.. Sandheden er, at vi ikke ville se svage ud, men menneskelige.
Men en trist og grå person er ikke attraktiv. Hvilket et fremdriften i livet, hvis ikke man er attraktiv kommer man ikke videre. Nu skal det ikke forstås som kun at være sexet eller smuk. Det kan forstås på mange måder. Lige gyldig hvad man vil opnå i livet, så skal man klare det godt.. vise sig attraktiv i lige det forum. Og lige gyldig hvad man ønsker i livet, så føler mig aldrig det er det rigtige at vise man er trist og ked.
Så vi gemmer det, begraver det langt inde.
Vi lader al sorg og uønskede følelser være låst inde, vi lader det ligge og ulme indtil det en dag bliver for meget og nedbryder os.
Nogen gange sker det langsomt over tid, andre gange resulterer det i et komplet sammenbrud.
Mange af os går og gemmer på ting vil slet ikke aner noget om. Vi er så gode til at gemme det, at vi glemmer det. Men det gør vores underbevidsthed ikke.
Du går måske rundt og ser at ting fungerer... du kan ikke klage over dit liv. Men alligevel har du den her mørke sky i dit sind, den giver ikke nogen mening men du kan alligevel ikke komme fri af den.
Du græder måske af tåbelige film, ergo er det filmens skyld og kun den... eller er det?
En sang i radioen gør dig trist, men burde den det vis du er lykkelig?
En gammel ven spørger: Hvordan går det? du svarer : Det går godt... (men inderst inde sukker du)
Hvis personen spørger, skylder du så ikke ham/hende et ærligt svar?
Han/hun vil sikkert hellere lytte til dine følelser end at høre en hvid løgn.
Hvis personen ikke vil høre det ærlige svar... så skal du måske overveje om personen er en ven.
Jeg vil prøve et forsøg. Næste gang en person spørger mig om hvordan jeg har det, så vil jeg svare ærligt.. og ikke bare den sandhed jeg bilder mig selv ind for lettere at komme gennem dagen.
Hvis nogle andre laver samme forsøg vil jeg meget gerne høre hvordan det gik.
Det må være nok for i aften.
- Camilla -
